Generelt om enneagram type 5
Enneagram type 5 er ofte indadvendt og har fokus på at samle viden og informationer. De tænker tanker om store emner og analyserer sig gerne frem til mange vinkler på emnet. De har fokus på respekt både udadtil og indadtil. De kan let føle sig invaderet og har et stort behov for privathed.
Enneagram type 5 toner deres følelsesliv ned og taler sjældent om det. Femmere fremstår ofte som enspændere, der hellere vil sidde hjemme ”i hulen” og samle viden, end at træde inkompetent ud i virkeligheden. De oplever sjældent selv, at de er kompetente nok, selvom de nærmest har klæbehjerne, når der er noget, som virkelig interesserer dem. Det giver ikke mening for dem at smalltalke, og de deler ikke deres følelser. Ting skal for femmere bare være funktionelle, og de er ofte spartanske.
Hvis du kan genkende følgende, er du muligvis Enneagram type 5
- Du har et stort behov for, og kan lide, at være alene
- Du vil helst være forberedt og undgå overraskelser
- Du vil helst være uafhængig af nogen eller noget – femmere kan klare sig selv
- Du samler viden og ønsker at forstå verden
- Du er god til at have et objektivt standpunkt uden at blive påvirket af andre
- Du oplever bedst ting på afstand
- Du er god til at holde på en hemmelighed
- Du bryder dig ikke om at være i centrum
- Du frygter, at andre tager din energi, tid eller overskud
- Du er et stille, reserveret og tænksomt menneske, som ikke skilter med dine følelser
- Du holder af de store linjer og af at have tid til at tænke over tingene
- Du har det godt med at være iagttager og alene
- Du kan sætte dine følelser til side og være tæt på objektiv
- Du samler på data, informationer, viden – og kan sjældent få nok
- Du analyserer dig selv og andre
- Du er bange for at binde dig – kan virke sky
- Du kan blive sarkastisk, hvis du presses for meget
- Alt for følelsesladede mennesker kan nærmest virke inkompetente på dig
- Du fremstår beskeden og tilbageholdende
- Du kan på andre virke arrogant – bedrevidende
- Du gemmer dig bag en mimikløs ansigtsmaske – ”stoneface” – det er nærmest umuligt at se, hvad du føler eller tænker
- Du er sikkert ekspert på et specielt område
- Du holder tilbage på næsten alt (er nærig med dig selv): følelser, udtryk, ting, ord m.m.
- Du er meget faktuelt og logisk tænkende
- Du er oftest stabil i dit humør og har ingen større humørsvingninger
Enneagram type 5 og samarbejde
Enneagram type 5 er gode til at komme med det analytiske input og er ofte neutrale og objektive. De holder sig til sagen eller emnet og holder sig til facts. Er gode til at iagttage og lytte til andre.
Type 5 er meget fokuseret på opgaven, relationerne i gruppen betyder mindre. De trives bedst med at arbejde alene. De sikrer objektivitet og er gode til at tage svære relationelle beslutninger, fordi de kun i begrænset omfang involverer sig følelsesmæssigt. De er gode til kompleks og abstrakt tænkning og at se de store linjer. Respekt er vigtigt for dem, og de vil ikke tages for givet. Derfor får du svar som fortjent.
De kan forklare alt og sætte det hele i systemer, og de har en særlig evne til at opfinde nye modeller for de ting eller opgaver, som skal sættes i system efter at have undersøgt alt tænkeligt materiale om emnet. Hvis de virkelig interesserer sig for noget, har de en stor og dybdegående viden omkring emnet helt ned til mindste detalje, og de bidrager med den del af det, som de mener, er nødvendigt for opgavens udførsel.
Bidrag til teamet som Enneagram type 5
- Bevarer roen og overblikket i pressede situationer
- Forholder sig teoretisk
- Lader sig ikke distrahere
- Har en analytisk vinkel
- Bidrager objektivt og realistisk til både opgavens udførsel og målet med opgaven
Indre dialog som Enneagramtype 5:
Jeg må ikke være for afhængig af andre. Jeg skal både forstå og skabe mening i min verden.
Enneagram type 5 og konflikter
Når Enneagram type 5 føler sig overrumplet eller ikke respekteret i en situation, trækker de sig, bliver indadvendte og distancerer sig. Andre kan opleve det som manglende engagement, og det er svært, at få dem involveret igen. De siger kun lidt – om overhovedet noget – og når de gør det, virker det nærmest helt kryptisk for andre, da de ikke giver et klart svar. De kan endda begynde på bare at gå, for dem at trække sig, men de husker oplevelsen mentalt (for evigt). Hvis vrede udtrykkes, er det ofte spiddende og kortvarigt sarkastisk.
Primær motivation og fokus for Enneagram type 5
- Behov for at forstå og være kompetent
- Jeg skal lige tænke over det ...
- Jeg har egentlig ikke brug for andre mennesker
- Det er muligt at tænke sig til alt – det kræver blot alenetid
Enneagram type 5, når de er i overskud
Her bliver type 5 mere gavmilde. De kan være rigtigt gode rådgivere og deler ud af deres viden og sig selv, f.eks. nærvær, meninger, viser omsorg, er til stede. De markerer og sætter grænser, bliver mere handlekraftige og ”levende”. De bliver faglige specialister med følelser.
Enneagram type 5, når de er under stort pres
Kritik af deres kompetence eller at skulle træffe beslutninger uden at have tid til at tænke sig om, er ting, der kan presse femmere voldsomt. Først vil de forsøge at intensivere deres tænkearbejde – og helst i enerum. Fortsætter presset på trods heraf, vil de få lyst til at flygte.
De vil opleve panik – og måske handlingslammelse. De bliver rastløse, ufokuserede – lettere at distrahere ofte med en påtaget udadvendt facade.
Enneagramtyperne og Enneagrammet i relation til dig selv og andre
Vil du lære hvordan du kan bruge Enneagramtyperne og Enneagrammet i relation til dig selv og andre? Vil du finde ud af hvilken type du er i Enneagrammet, herunder vinger, instinkter og tritypes? Så tag et af vores kurser eller uddannelser i Enneagrammet, og bliv klogere på dig selv og andre. Du kan læse mere om vores kurser og uddannelser i Enneagrammet på nedenstående links.
RESKO´s Enneagram uddannelser >>>
Ny bog om Enneagramtyperne
Hvis du ønsker mere viden om de forskellige enneagramtyper, kan du bestille vores nye bog om Enneagrammet via nedenstående link.
Ny bog om Enneagrammet - Bestil bogen her